Søg bøger

Læs her hvordan du finder bøger til din opgave.

Find bogen på hylden

Icon Description

Dit udgangspunkt for søgning er bibliotekets hjemmeside. Brug gerne avanceret søgning. Du kan bruge bibliotekets pc i udlånet eller du kan bruge din egen mobil/pc/ipad på biblioteket eller hjemmefra.

Når du finder bøger på bibliotekets hjemmeside, skal du være opmærksom på hvilken afdeling bogen befinder sig. Du kan reservere bogen, hvis den ikke er hjemme i din egen afdeling.

Biblioteket sender en SMS eller mail, når din bog er klar til afhentning på dit eget bibliotek.

Emner opstillet efter dk5 emnetal

Icon Description

Faglitteraturen (bøger om emner) er på alle landets folkebiblioteker ordnet i et nummersystem, der hedder dk5 - Dansk decimalklassedeling. Numrene løber fra 00-99.99, og hvert nummer repræsenterer et nyt emne, og jo flere decimaler, der kommer på, jo mere specifikt bliver materialets indhold.

Du kan få hjælp til at finde emnetallet for dit emne på hjemmesiden dk5.dk

Lån bøger fra andre biblioteker

Icon Description

Via siden bibliotek.dk har du mulighed for at søge i alle de mange bøger som findes på de danske biblioteker. Bøgerne kan som oftest bestilles hjem til dit eget lokale bibliotek.