”Jeg ved, når du lyver.” Sådan kan forfatteren Peer Kaae med stor sandsynlighed afsløre dig efter en samtale eller en forklaring. Det kan han, fordi han har været på kursus i SCAN-uddannelsen, hvor han har modtaget undervisning fra 2 CIA-afhørings eksperter. Uddannelsen er udviklet af CIA,
videreført af FBI og endelig forfinet af den israelske efterretningstjeneste Mossad. Meget kort fortalt drejer det sig om 7 teknikker, som gennem vores tale, svartid og sprog afslører vores løgne.
Forfatteren har masser af eksempler som f.eks. morderne på Kennedy og Palme, forklaringerne fra ubåds Madsen osv. Personligheder som Bjarne Riis, Sofie Linde, Prins Andrew, Mogens Lykketoft m. fl. afsløres også i en særdeles letsindig omgang med sandheden. ”3 er løgnerens tal” er en både spændende og informativ bog, som jeg foreløbig med stor, stor fornøjelse har læst 2 gange, og det er helt sikkert ikke sidste gang.
Kæmpe anbefaling fra den nysgerrige Bibliotekar.