Billedbogen "Trylleblik" af Ane Bjørn handler om at bevare håbet i en barsk virkelighed.
Det er en fortælling om en pige og hendes families flugt fra et krigshærget land. Pigen har lært et trylleblik af hendes bedstemor, som kan hjælpe med at bevare håbet, når livet er svært.
Den barske virkelighed illustreres med sort/hvide tegninger, og det som man ser gennem trylleblikket illustreres i farver, hvilket er et smukt greb af Ane Bjørn.
Bogen er for børn fra ca. 6-8 år men er også velegnet til ældre børn og unge. Især hvis man selv har haft krig tæt inde på livet eller vil bruge bogen til at forstå og tale om flygtninges livsvilkår.