AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Bodil Pedersen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen henvender sig til først og fremmest til pædagoger og lærere, der arbejder professionelt med børn og sprogindlæring, men forældre kan sagtens få god indsigt af at læse bogen

Beskrivelse

Den fungerer i praksis som et imponerende stort idé- og inspirationskatalog over lege, der styrker de 3-8-åriges sprogindlæring. Den aldersgruppe som ifølge forfatterens forord er den mest motiverede for sprogindlæring, blot det sker gennem leg, humor og fysisk aktivitet. Der er ca. 100 forskellige lege opdelt i forskellige kategorier fx lege med lyde, med grimasser, med ord, sætninger, bogstaver osv. Bogens tospaltede tekst er let at læse. Den suppleres med mange sort- hvide fotos af engagerede børn. Forfatteren, der er uddannet bevægelsepædagog, har tidligere udgivet billedbøger med rimede tekster fx En hest i Rom - og andre dyrerim 2007

Sammenligning

Der findes en del bøger om sprogstimulering. Fx Mona Gerstrøm Vi arbejder med sprogtilegnelse i børnehaven, 2007 og Bente Hagtved Sprogstimulering : tale og skrift i førskolealderen, 2004. Denne bogs styrke er det helt markante fokus på konkrete og brugbare ideer kombineret med enkelte teoretiske forklaringer

Samlet konklusion

Lige til at gå til! Lige til at rime, remse, hoppe og danse en masse sprogstærke og glade børn frem