En stilfærdig og smal roman om et barns tanker og opfattelse af omverdenen, der kan anbefales til lånere der kender Marianne Larsens forfatterskab, eller som holder af ny dansk litteratur som fx Helle Helle og Christina Hesselholdt. Romanen kan også anbefales til folk der holder af at læse om hverdagen i 1950'erne og 60'erne

En smuk og sansemættet fortælling om en navnløs 5-årig pige og hendes oplevelser på en enkelt sommerdag i en tid, der kunne være 1950'erne eller 60'erne. Vi får beskrevet hendes syn på andre børn, en fjern amerikansk familie, "manden der skal dø", og andre personer der træder ind i hendes liv denne varme, flimrende sommerdag. Vi kender Marianne Larsen fra hendes mange digtsamlinger, og man kan tydeligt mærke, at det er sproget forfatteren er mester i. Romanens handlingsforløb er næsten for stillestående, men jeg synes Larsens unikke sprogbrug, gør romanen værd at læse. Den lille piges omverden, som hun bogstaveligt talt ser i børnehøjde (hun ser folks ben først, og derefter hvem det er de mange forskellig ben bærer rundt på), er meget fint beskrevet

Bogen kan minde om Hesselholdts I familiens skød, hvor vi også følger en familie en sommerdag i Danmark. Det manglende dramatiske klimaks og beskrivelsen af hverdagens små øjeblikke, kan også minde om Helle Helle og Kjell Askildsens skrivestil

En poetisk fortælling om en dag i et barns liv, fortalt fra børnehøjde i et sprog, der fint fremmaner barnets undren og logik