Poetisk og smuk fortælling om den elskværdige Violette Toussaint. For læsere af kærlighedsromaner, slægtsromaner og store fortællinger om livet og døden

Violette bliver som 16-årig gravid med sin kæreste Philippe. Da hun føder datteren Léonine, føler hun sig for første gang som del af en familie. Philippe er dog en doven skørtejæger, så da de får job som bomvogtere, ordner Violette både det huslige arbejde, passer datteren og sørger for bommen, når togene kommer. Da Léonine er 7 år gammel, indtræffer en katastrofe i deres lille familie som ændrer deres liv for altid. I 1997 automatiseres jernbanebommen, og parret får job som kirkegårdspassere - et job Violette elsker, men Philippe hader. Her møder de dagligt alle slags pårørende både de triste, de hoverende og de bitre. Bogen er primært fortalt af Violette, men jo længere vi kommer i fortællingen jo mere fortælles også Philippes side af historien samt andre personer som passerer Violette og Philippe i livet. Handlingen springer i tid og sted

På trods af den tragiske hændelse er bogen en opløftende fortælling om, hvordan livet går videre og at lykken kan ramme én mere end en gang i livet. En bog som rummer alle de værdier, som ikke kan købes for penge, såsom venskab, lidenskab, kærlighed, sorg og håb. Hvis læseren kan holde styr på de mange personer og hop i tid og sted, så venter der en stor læseoplevelse

Minder om Carlos Ruiz Zafóns bøger med både hverdagens trivialiteter og episke spring op i livets helt store spørgsmål