AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Ulla Stangerup

Kort om bogen

Den kvindelige pilot Marian forsvinder i et forsøg på at flyve Jorden rundt via polerne. 60 år senere skal hendes liv og sidste flyvetur filmatiseres, og den unge kvinde, der skal spille Marian fascineres af hendes liv. For læsere, der holder af stærke karakterer og historiens vingesus

Beskrivelse

Romanen foregår i 2 spor. Det første handler om Marian, en kvindelig pilot der forsvandt med sit fly i 1950'erne. Man følger hendes liv fra opvæksten med tvillingbroren på landet hos deres venlige, men ikke ret opmærksomme onkel, via ægteskab over flugt til 2. verdenskrig. Marian finder tidligt ud af, at hun vil være pilot og forfølger stædigt sin drøm, også selvom prisen nogle gang er meget høj. Det andet spor handler om Hadley en ung, vild - og måske lidt forvildet hollywoodstjerne, der skal spille rollen som Marian i en film. Hadley er også opvokset hos sin onkel, efter hendes forældre forsvandt i deres fly

Vurdering

Det er en glimrende bog. Både Marians historie og måske især hendes karakter er decideret spændende. Hun klæder sig ofte som dreng eller mand, og er tiltrukket af både mænd og kvinder. Begge dele behandles fuldstændig afslappet og naturligt, hvilket er befriende. Sporet om Hadley er flere steder ret morsom og spidder Hollywood og celebritykulturen ganske rammende

Andre bøger om samme emne

 Vinger. Hjertebanken af Danielle Steel handler også om en ung kvindelig pilot, men der er nok mere litterært slægtskab med Byen i skyerne