AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Line Dalbro Schaumann

Kort om bogen

Da Møgmis mister alle sine ni liv, ender den i limbo og skal nu tale sin sag for at blive sendt tilbage på Jorden til Sivert. For graphic novel-læsere fra 10 år

Beskrivelse

Sivert er taget på koloni, og Møgmis nyder freden og roen og muligheden for at udtænke endnu flere måder at slå Sivert ihjel på. Men langsomt arbejder Møgmis sig igennem alle sine liv, og til sidst er der ikke flere at give af. Møgmis ender i limbo - stendød. Nu skal Møgmis stå skoleret for både Gud og Fanden og tale sin sag for, at den må blive sendt hjem til Sivert. Da Møgmis endelig vender hjem, er stilen lagt om, og den vil nu være den perfekte kat for Sivert - sød, artig og uden hævnplaner, men det holder ikke længe. Fjerde del af Møgmis

Vurdering

Som i de forrige bøger i serie er historien grotekst og langt ude, men det hele fungerer til punkt og prikke. I denne er loyalitet mere i højsædet, og vi bliver bekræftet i, at selvom Møgmis gør alt for at skjule det, så holder den jo af Sivert inderst inde. Der er både almindelige tegneserie-sider og tekst med illustrationer, der passer til handlingen. Bøgerne i serien kan godt læses uafhængigt af hinanden, men historien giver mest mening, hvis man læser dem i rækkefølge

Andre bøger om samme emne

 Mega uheldigt og Mugge & vejfesten er også tegneserier, der går lige til stregen og måske lidt over