AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Maria Sjøblom

Kort om bogen

Jas og Mika elsker deres mange fans og følgere, så de laver en konkurrence, hvor man kan møde det nyforelskede par. Men Jas får nogle mystiske breve fra en fan, der bestemt ikke kan lide Mika. Hvad nu hvis den skøre følger er blandt vinderne i konkurrencen? For alle mellem 10 og 14 år

Beskrivelse

Det nyforelskede kendis-par Jas og Mika er blevet kærester, og det får bestemt ikke interessen fra deres fans og følgere til at falde. Jasmin modtager breve fra en dedikeret fan, som bestemt ikke synes, at Mika er god nok til Jas. Der bliver også postet anonyme opslag på nettet om, hvor Jas og Mika befinder sig i København. Jasmin er dog ikke bekymret, og Mika kan alligevel kun tænke på sin hemmelige drøm om at flytte sammen med Jasmin. Men Jasmins veninder er ikke i tvivl: Der kan være en farlig følger på spil. Måske er det for farligt at mødes med de heldige vindere fra deres konkurrence om at tilbringe en hel dag sammen med "Jas & Mika"? 2. del af Jas & Mika - kærlighed ved første klik

Vurdering

Jas og Mikas mange fans fra YouTube vil også elske denne bog om parret. Den kan sagtens læses uden at have læst 1. del, men rigtige fans vil selvfølgelig have det hele med. Komplet med et gammelt slot, en - måske - farlig følger, sjove venner og parrets fortsat meget uskyldsrene forelskelse vil også denne bog dog kunne nydes af alle børn, uanset om de er fans eller ej

Andre bøger om samme emne

Læs også fx Knas, klik og likes eller Aktion Havfrue