- Date
- Tid
- 19:00 - 22:00
- Pris
- Standard: Gratis
- Bibliotek
- Aarup Bibliotek
- Adresse
-
Bredgade 73
5560 Aarup
Danmark
Mon ikke de fleste af os kender ”Mumi-troldene” - men hvem kender kvinden bag dem? Det er Tove Jansson, som vi i denne fascinerende film møder i tiden lige efter 2. verdenskrig. Her prøver hun at finde sit eget ståsted såvel som kunstner og som menneske. Hendes malerier giver aldrig den store succes, men til sidst kommer gennembruddet med hendes tegninger og historier om ”Mumitroldene”. I jagten på sin menneskelige karakter udfordres den unge Tove på flere måder, inden hun gennem adskillige omveje i Helsingfors´ sprudlende kunstermiljø møder teaterinstruktøren, Vivica, og dermed finder noget af sin endelige identitet. Dette møde skal senere vise sig at føre Tove videre til en noget uventet livspartner.
Udover et fint tidsbillede viser ”Tove” historien om et liv fyldt med kunst, tvivl, kærlighed, konflikter og melankoli.
Tuula Karjalainens bog ”Tove Jansson – arbejde og kærlighed” vil være et fint supplement til filmen.
Gratis med tilmelding senest 17. marts.