Lone anbefaler gode påskebøger
Bliv påskeklar med AssensBibliotekerne
Af Lone
Påsken er en dejlig tid med plads til hygge, gåture, sjove lege og påskeæg.
De første forårstegn er begyndt at vise sig, og lige nu spirer det hele og vokser frem. Jeg har samlet en stak gode påskebøger - hvad enten I vil male farverige æg, læse om Påsketraditioner, klippe fin påskepynt eller læse en hyggelig påskehistorie.
Vi holder også 3 hyggelige workshops inden Påske, hvor I kan lave festlig påskepynt.
Idéer til sjove aktiviteter i Påsken:
- Gem påskeæg rundt i huset eller haven og lad børnene lede efter dem.
- Mal på kogte æg, så påskefrokosten bliver ekstra farverig.
- Lav sjov påskepynt, fx kaniner, kyllinger, blomster og lam.
- Bag lækre cupcakes og lad børnene dekorere dem.
- Lav sjove lege, fx æggeløb, hvor man skal løbe om kap, mens man balancerer et æg på en ske.
Lone Rahbek Christensen, børnebibliotekar