Spilanmelderen anbefaler: Warhammer: Chaosbane | AssensBibliotekerne

Spilanmelderen anbefaler: Warhammer: Chaosbane

Warhammer Chaosbane - spil
Photo: Spilforside

Spillet er guf for alle Diablo-fans

Hvis du også har brugt meget af din nattesøvn på at spille "Diablo 3", så vil du helt sikkert kunne lide "Warhammer: Chaosbane".

"Warhammer: Chaosbane" er et klassisk hack&slash-rollespil. Du skal kæmpe som én af fire forskellige karakterer med hver deres unikke evner: ridder, elver, magiker og dværg. Du skal udforske forladte slotte, dystre krypter og øde ruiner, løse quests og kæmpe mod utallige fjender.

Spillet minder utrolig meget om "Diablo 3" - både grafik, styring og gameplay. Der er 10 sværhedsgrader (lige fra "Super easy" til "Chaos 5"). Kvaliteten på de ting, du finder undervejs, er naturligvis afhængig af sværhedsgraden. Heldigvis kan du skifte sværhedsgrad undervejs, hvis du enten finder for få fede ting eller bliver slagtet....

Spillet er superflot, udfordrende og rigtig sjovt at spille sammen. Du kan spille alene eller op til 4 spillere - lokalt eller online.

De kendte Warhammer-figurer blev første gang produceret i 1983, og siden er der udkommet en lang række konsolspil i "Warhammer"-universet. Se andre Warhammer-materialer på AssensBibliotekerne.

Anbefalet af
Lone Rahbek Christensen, bibliotekar & spilanmelder

Eko Software: Warhammer - chaosbane (Playstation 4)
Af Eko Software (2019)
Actionspil. Hack'n'slash-rollespil. Kæmp som én af fire forskellige karakterer med hver deres unikke evner: ridder, elver, magiker og dværg. Udforsk forladte slotte, dystre krypter og øde ruiner og kæmp mod utallige fjender
Rollespil. Adventurespil. Vælg en karakter og begiv dig ud på en fantastisk rejse gennem det monster-befængte rige Sanctuary. Horder af fjender skal nedkæmpes - enten med koldt stål eller magi. Fjenderne efterlader sig massevis af skatte og udstyr, som du måske kan bruge. Arbejd eventuelt sammen med tre venner for at nå hele vejen til Diablo selv! Med animationer og videoklip.
(2013)

Af: lrchr

Udgivet: Onsdag 28. juli 2021 • Opdateret: Tirsdag 29. november 2022