Børn der leger
Photo: Colourbox

 

AssensBibliotekerne er åbne biblioteker. "Det åbne Bibliotek" har to typer åbningstid: betjent tid og ubetjent tid. I den ubetjente tid lukker du dig selv ind på biblioteket med dit sundhedskort. Der kan være personale til stede, men spørgsmål besvares kun i den betjente tid.

 

Adgang og benyttelse

Institutioner og dagplejere kan få adgang i den ubetjente tid, såfremt én af institutionens ansatte/dagplejeren vil benytte sit personlige sundhedskort.

 

Ved brug af sundhedskortet registreres tidspunkt og CPR-nr., som opbevares i henhold til gældende lovgivning om persondata.

Biblioteket er videoovervåget, og optagelserne behandles i henhold til gældende lov om itv-overvågning og persondata.

 

Institutioner og dagplejere kan få oprettet lånerkort og pinkode ved personlig henvendelse til personalet i den betjente tid. Oprettelse kan ske på alle kommunens biblioteker.

Ved oprettelse registreres institutionens navn samt kontaktperson til institutionen.

Ved kontaktpersonens jobophør skal biblioteket have besked.

En institution kan have flere lånerkort.

 

Husk at give besked, hvis lånerkortet er bortkommet.

 

Institutions- og dagplejerkort må ikke anvendes til privat lån.

 

Reservering og bestilling

Der kan lånes og afleveres på alle kommunens biblioteker.

Udlån samt aflevering sker via selvbetjeningsautomaterne.

Ved udlån bruges lånerkort og pinkode.

 

Institutioner kan låne alle biblioteksmaterialer undtaget "kviklån" samt dvd-film.

Kontaktpersonen har ansvaret for det, der bliver lånt på institutionslånerkortet.

Der kan max. være udlånt 100 materialer pr. institutionslånerkort.

 

Der hæftes for de materialer, der er lånt på lånerkortet, indtil de er registreret afleveret i bibliotekssystemet. Det betyder, at den der afleverer, har ansvaret for, at materialerne er afleveret korrekt.

Institutionen/dagplejeren er selv ansvarlig for, at biblioteket har kendskab til aktuel adresse, e-mailadresse samt telefonnummer.

 

Der kan reserveres materialer på assensbib.dk eller i den betjente tid ved personligt fremmøde, pr. e-mail eller telefon.

 

Biblioteket sender besked pr. e-mail eller sms, når reserveret materiale er klar til udlån.

 

Lånetid

Lånetiden er normalt 30 dage. Enkelte materialer kan have kortere lånetid.

Lån kan som regel fornyes to gange, hvis materialet ikke er reserveret.

 

Fornyelse kan ske på assensbib.dk eller i den betjente tid ved personligt fremmøde, pr. e-mail eller telefon. Lånetiden fremgår af udlånskvitteringen og lånerstatus på assensbib.dk.

 

Er institutionen/dagplejeren tilmeldt med e-mail eller mobilnummer, får man automatisk besked om aflevering 3 dage før afleveringsdato.

Biblioteket er uden ansvar, hvis e-mail eller sms skulle gå tabt.

 

Erstatning

Biblioteket kræver erstatning for materialer, som ikke afleveres, eller som afleveres i beskadiget stand.

 

Bøger, musikcd´er, tidsskrifter og MP3-lydbøger erstattes med prisen ved udgivelsesdatoen samt et klargøringsbeløb.

CD-lydbøger samt spil erstattes med 500 kr. samt et klargøringsbeløb.

Er bibliotekets genanskaffelsespris lavere, betales denne. Materialer skaffet fra et andet bibliotek kan have en højere erstatningspris.

 

Et materiale i flere dele kan kræves fuldstændigt erstattet, selv om kun en del af materialet er bortkommet eller beskadiget.

Betales erstatningsbeløbet ikke rettidigt, pålægges et gebyr ved udsendelse af rykkere. Rykkerproceduren foretages af Assens Kommune.

Erstattet materiale vil fortsat være bibliotekets ejendom. Kommer erstattet materiale til veje igen, skal det afleveres til biblioteket.

 

Biblioteket er ikke ansvarlig for skader på institutionens/dagplejeres afspiller, når du benytter bibliotekets materialer.

 



Af: biosm

Udgivet: Tirsdag 23. juli 2013 • Opdateret: Torsdag 30. maj 2024