En forunderlig roman | AssensBibliotekerne

En gang imellem støder man på en helt anderledes og nærmest forunderlig roman. Nogle gange må man give fortabt og konstatere, at den her historie kan jeg altså ikke få nogen som helstmening ud af, mens man i andre tilfælde dels skal give den en chance mere og dels give sig bedretid til at læse romanen. Så siger min solide erfaring mig, at HOV så kan der faktisk åbne sig enanden og meget givende oplevelse.

Det har bestemt været tilfældet med nedenstående titel, som jeg kraftigt vil anbefale til den gode og tålmodige læser, som gerne lader sig fordybe i en anderledes historie, der samtidig tør kræve noget af sit publikum.

Marit Tusviks lille, men betagende historie ”Sigrid Finne” er en bog, som man ligesom skal arbejde sig ind i. Den handler om en kvindelig forfatter (Marit Husvik selv), som forsøger at nedskrive historien om sin elskede og afdøde mor Sigrid Finne.

Bogen er i 2 dele, der dels foregår på Sicilien, hvor forfatteren skal passe en vinpresse og dels hjemme i Norge. Der sker ikke meget under opholdet i Italien og dog! Hun får et venskab med 4 gamle olivenplukkere, bliver under en meget voldsom storm bange i sin ensomhed i stenhuset med vinpressen og på en vandring har hun et ubehageligt møde med en aggressiv hund. Det hele bliver fortalt på en dæmpet og stille og rolig måde. Alligevel bliver du langsomt, men sikkert suget ind i forfatterens inciterende univers.

I bogens sidste halvdel er vi tilbage i tiden inden opholdet på Sicilien. Her sidder forfatteren ved den døende mors sygeseng, hvor de sammen opridser moderens liv. Hun har vist sig at være en både sej og handlekraftig kvinde, som virkelig har klaret at stå på egne ben livet igennem. Under 2. verdenskrig var hun f.eks. med i den norske modstandsbevægelse. Vi får præsenteret både moderens ord og reaktioner og datterens spørgsmål og egne notater. På den måde ender vi med et portræt af en højtelsket mor, og en datter der nok aldrig vil kunne give slip på noget, der var engang ….

Det her er, for mig, virkelig en forundelig roman, som jeg på et tidspunkt var meget tæt på at lægge fra mig. Det er der muligvis andre, der har gjort, men i så fald er de desværre gået glip af en fantastisk og forunderlig god læse oplevelse, som du ikke må snyde dig selv for. Der er en egen, næsten ejendommelig, ro over bogen, og om et år, måske, vil jeg helt sikkert læse den igen!

Af Jørgen Kristensen