Har du opbrugt din kvote på eReolen i denne måned? | AssensBibliotekerne

Har du opbrugt din kvote på eReolen i denne måned?

E-reolen
Photo: E-reolen

Så er der hjælp at hente!


”Bøger, du altid kan låne”

Vidste du, at der findes en masse e-bøger og net-lydbøger på eReolen, som du kan låne, uanset om du har opbrugt din kvote på 1 lån pr. måned – bøgerne kan også lånes, hvis du bliver mødt med beskeden om, at biblioteket har opbrugt sit månedlige budget på eReolen.

Du kan kende de titler, der ikke tæller med i din kvote på, at de har et blåt ikon under forsiden. Du finder link til alle de ”blå titler” på forsiden i appen, ligesom du nemt finder en samlet oversigt over nye ”Bøger, du altid kan låne”, hvis du trykker på luppen (søg) i din app.

Husk, at du ud over e-bøger og net-lydbøger også finder en masse gode podcast og artikler om litteratur på eReolen. Du kan altid finde mere inspiration til din digitale læsning ved at følge eReolen på Facebook eller Instagram.

Kirsten Bonde, bibliotekar



Af: lrchr

Udgivet: Onsdag 12. juni 2024 • Opdateret: Onsdag 12. juni 2024