Spil dansk: Familiekoncert med VIVA | AssensBibliotekerne

Musikgruppen VIVA
Photo: VIVA

Fredag, november 1, 2024 - 15:00 til 16:00

Aarup Bibliotek

Børn

50 kr.

Spil dansk: Familiekoncert med VIVA

Kom og lyt til livsglad og følelsesladet musik


VIVA lukker op for godteposen af skønne rytmer som chacha, bolero og salsa! Koncerten vil byde på numre børnene synger med på og rytmer de ikke kan sidde stille til. Sjovt og fornøjeligt!

 

Musikken er i centrum, når vi tager på tur med drengen Emilio i den livlige og lidt farlige natur blandt forskellige dyr; vilde og tamme, modige og bange. Dette bliver udtrykt gennem rytmer, melodi, tekst og bevægelser.

 Børnene skal være med til rytmelege, de skal synge med, opleve hvordan musikken udtrykker følelser, mange får lov at spille med og vi skal feste! Det er vigtigt for os, at det er en interaktiv koncert.

Det musikalske grundlag for denne koncert er den ældre latinamerikanske folkemusik og rytmer, såsom chachacha, son, plena, og bolero, der alt sammen sprudler af livsglæde - iørefaldende melodier, store følelser, indlevelse og gode rytmer! Dette er samtidig de musikalske rødder til moderne salsa, som vi også skal have lidt af. De forskellige rytmer er repræsenteret ved et dyr.

Pris: 50 kr. for voksne. Børn er gratis i følge med en voksen. OBS: Det er kun de voksne, som skal købe billet.

Spil Dansk logo

Koncerten er en del af Spil Dansk ugen i Assens Kommune og er et samarbejde mellem Foreningen Musik på Industrien og AssensBibliotekerne.



Af: biosm

Udgivet: Fredag 27. september 2024 • Opdateret: Fredag 27. september 2024