Er dit barn vild med at spille computerspil?
Så kan Medierådets spilvejledninger være noget for dig
Computerspilbranchen er større end nogensinde før, og rigtig mange børn elsker at game. Det kan ind imellem være svært for os forældre at følge med, selvom vi gerne vil prøve at forstå vores børns store passion. Er det fx ok at lade sin 10-årige spille "Fortnite" - og hvad med "Counterstrike"?
Medierådet har lavet en række spilvejledninger for voksne, hvis du gerne vil vide mere om de mest populære spil for børn lige nu. Artiklerne er rigtig fine og meget overskuelige, og de kan være gode at læse, så du bedre kan snakke med dit barn om computerspil.
Du kan få inspiration til, hvordan dit barns yndlingsspil kan bruges mere aktivt i Medierådets artikel: "Fra computerspil til fysisk aktivitet" eller gode råd om, hvordan du kan håndtere konflikter om dit barns gaming i folderen "Computerspil og konflikter i familien". Folderen "Børn gamer" giver en rigtig god introduktion til børns brug af computerspil.
Jeg kan også anbefale bøgerne "Børn & gaming" og "Hjælp - spillet ta´r mit barn", som begge kan lånes på AssensBibliotekerne.
Hvis du ind imellem synes, at dit barn har brug for en pause fra spillet, så findes der heldigvis også mange gode bøger om gaming. Nedenfor er en liste med serier og romaner, der foregår i spillenes univers. Der er udkommet flere bøger i serierne, men jeg har kun skrevet 1. del på.
Der findes også mange ebøger og lydbøger på eReolengo.dk om gaming.
Rigtig god fornøjelse!
Lone Rahbek Christensen
Udgivet: Mandag 13. december 2021 • Opdateret: Mandag 13. december 2021