Forfatterstafet - Gry Jexen
Så nåede vi den niende forfatter i efterårets forfatterstafet
Gry Jexen: Vi skal skrive kvinderne ind i vores historie
Gry Jexen er forfatter til bestselleren "Kvinde kend din historie". I bogen kan man læse om 50 af fortidens kvinder og gennem deres historie får man indsigt i kvinders vilkår op gennem Danmarks historie de sidste 500 år. Her er både hverdagens helte og banebrydende forskere.
I 2022 udkom en lillesøster til bogen, nemlig ”25 kvinder der formede fortiden”, der er formidlet til børn.
Om det at skrive om kvinder siger Gry Jexen bl.a.
”Man kan ikke skrive nogen ind i historien, man ikke kender. I mange hundrede år har vi sagt mænds navne for os selv og hinanden. Og det er en øvelse, vi skal rigtig godt i gang med for kvinderne også.”
Hør mere om forfatterens arbejde og inspirationskilder i interviewet med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Corner-Walker Hvidberg.
Læs mere om Gry Jexen på Forfatterweb (husk at du skal være logget ind med din bibliotekskode)
Bøger af Gry Jexen
Udgivet: Onsdag 23. november 2022 • Opdateret: Onsdag 23. november 2022