Forfatterstafet - Maren Uthaug
Femte forfatter i efterårets forfatterstafet er Maren Uthaug
Maren Uthaug: En fremtid uden mænd
Maren Uthaug fortæller selv om bogen: ”Forhistorien i min bog er, at man på et tidspunkt simpelthen har opgivet at få mænd til at holde op med at voldtage og begå kriminalitet og myrde. Og så har man besluttet at udfase testosteron, for det er det, der skader os som art.”
Så nu er det kun 11% af befolkningen som er mænd, lige præcis det der skal til for at opretholde den genetiske variation. Det er det tankeeksperiment, Maren Uthaug leger med i sin nye roman "11%", som foregår i en ikke nærmere defineret fremtid. De eneste tidspunkter kvinderne har kontakt med de 11% mænd er hvis kvinderne ønsker sig at få et barn (=pige) eller hvis de ønsker at være sammen med en mand seksuelt.
I bogen følger man fire kvinder - heksen Medea, præsten Wicca, pigen Stille og lægen Eva. Kvindernes spor krydser hinanden, da en lille dreng pludselig befinder sig på fri fod.
En vild og syret samfundssatire over køn, identitet og seksualitet.
Maren Uthaug har før skrevet om kontroversielle emner. I bogen "En lykkelig slutningen" handler det f.eks. om nekrofili.
Hør mere om forfatterens arbejde og inspirationskilder i interviewet med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Corner-Walker Hvidberg.
Læs mere om Maren Uthaug på Forfatterwebb (husk at du skal være logget ind med din bibliotekskode)
Bøger af Maren Uthaug
Udgivet: Tirsdag 11. oktober 2022 • Opdateret: Mandag 17. oktober 2022