Forfatterstafet - Rasmus Nikolajsen | AssensBibliotekerne

Forfatterstafet - Rasmus Nikolajsen

Portært - Rasmus Nikolajsen
Photo: Alexander Banck-Petersen

Tredje forfatter i efterårets forfatterstafet er Rasmus Nikolajsen


Rasmus Nikolajsen: Har vi en fælles sjæl?

Siden Rasmus Nikolajsen fik udgivet sin første digtsamling ”Digte om lidt” i 2000 har han fortrinsvis udgivet digte, med en smule prosa ind imellem. Bl.a. ”Den ulykkelige boghandler” fra 2012, som indeholder tre små historier.

Når Rasmus Nikolajsen skriver, remixer han ofte ældre tekster, sange, talemåder mv. og bruger dem til at skabe nye tekster.

Hans seneste værk er den autofiktive familieversfortælling ”Måske sjælen” fra 2022. Her inddrages flere generationer af familien, bl.a. den farmor, der flygtede under 2. verdenskrig med det ene barn, men efterlod det andet barn. Det var først da Rasmus Nikolajsen selv blev forælder, at han begyndte at kunne se historien fra farmorens synsvinkel. Som han siger i et interview: "Sikkert fordi jeg selv har den her historie så tæt på mig, så har jeg altid haft en eller anden form for afsmag for mange 2. verdenskrigs-fortællinger. Eller en vis følsomhed overfor, hvornår de bliver overgjort."

 

Hør mere om forfatterens arbejde og inspirationskilder i interviewet med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Corner-Walker Hvidberg.

 

Læs mere om Rasmus Nikolajsen på Forfatterweb (husk at du skal være logget ind med din bibliotekskode)

 

Bøger af Rasmus Nikolajsen

 

 

Rasmus Nikolajsen: Måske sjælen : familieversfortælling
Hvis du kun læser aldeles fremragende digte, så læs denne bog om livet og døden på tværs af fire generationer
Rasmus Nikolajsen: Barnevognshaiku
Digte. 40 korte digte, der beskriver en nybagt fars sansninger og følelser på barnevognsture i foråret
Emneord: døden livet
Rasmus Nikolajsen: Tilbage til unaturen : digte
Digte. Refleksioner over temaet mennesket i naturen og stærke sanseindtryk af solnedgange og ophold i det fri, hvor digtene er skrevet


Af: annsk

Udgivet: Tirsdag 27. september 2022 • Opdateret: Mandag 3. oktober 2022