Læseudfordringen - Med havet i centrum
I juli måned er havet tema i Læseudfordringen.
Det er stadig sommer og en tur til havet er altid dejligt på en varm sommerdag. Derfor tager vi i denne måneds kategori en tur til havet. Og her er der mange historier både til vands og lands.
Du kan møder fiskere fra Island i ”Himmerige og helvede” af Jón Kalman Stefánsson og hummerfiskere fra Maine i ”Hummerfejden” af Elizabeth Gilbert.
Du kan møde pirater i ”Piraterne i Port Royal” af Michael Chricton og smuglere i ”Guldsmugleren fra Gilleleje” af Knud Simonsen.
Der er forelskelse ombord i ”Kærlighed på åbent hav” af Samanta Olofsdotter og forsøg på at redde et ægteskab i ”Havet under os” af Amity Gaige.
Og så er der mange dystopier, hvor vand og havene spiller en stor rolle f.eks. ”Efter syndfloden” af Kassandra Montag, ”Blåt” af Maja Lunde og ”Til verdens ende” af Charlotte McConaghy.
Se et udvalg nedenstående eller gå ind på vores hjemmeside under ”Biblioteket foreslår” (husk at scrolle ned), så finder du et bredt udvalg af bøger med havet som centrum.
Læseudfordringen
Se mere om Læseudfordringen på vores hjemmeside, hvor du også kan printe udfodringen ud.
Udgivet: Tirsdag 18. juli 2023 • Opdateret: Tirsdag 18. juli 2023