Majbritt anbefaler nye billedbøger | AssensBibliotekerne

Majbritt anbefaler nye billedbøger

Lille pige med billedbogen holder en legetøjsgiraf
Photo: Colourbox.com

Majbritt og hendes datter Fria har læst nye billedbøger


Malte og Molly bager 


Billedbogen har nogle virkelig fine og hyggelige illustrationer. På hver side finder man en lille quiz, disse varierer lidt i sværhedsgrad. Nogle kunne min pige på 2,5 andre er til lidt ældre, men fælles kan man sagtens løse dem. Den er egentlig anbefalet fra 4 år, men kan sagtens læses og nydes af mindre børn.

Malte og Molly bliver sat af hos deres farmor da deres far skal på kursus. Så de har dagen til at bage boller, småkager og hygge sig med deres farmor. Deres far kommer igen dagen efter om søndagen for at hente dem og der har han fødselsdag. Bogen igennem handler det om, at forberede en fødselsdagsfest til deres far, sammen med deres farmor.

Det er en hyggelig og hjertevarm letlæst billedbog.

 

 

10 Katte 


Bogen er en bogstav og tal bog om en kattemor og hendes ni killinger. Den er illustreret virkelig flot og farverigt. Kattene er meget udtryksfulde og man kan sagtens bruge lang tid på, at kigge på hver side og finde de katte der bliver omtalt i teksten. Siderne går fra, en hvid kat til ti multifarvede katte. Fra 2 år.

En flot og hyggelig finde- og tal billedbog.

 

 

Prut (hvem er det, der fiser?) 


Denne pegebog er meget underholdende, min datter og jeg brugte en del tid på at kigge i den. Den har nogle skæve, lidt børneagtige illustrationer og ellers meget farverig. Fra 2-4 år.

Den handler om en fem, måske seks, dyr der skal på arbejde og med elevatoren, pludselig breder stanken sig. På hver side kan man herefter trække i en solid flap, så elevatoren kører op og en passager står ud. Der er noget at finde både under flappen og på næste side, da edderkopper gemmer sig i elevatorskakten. Teksten er skrevet i små rim.

Bogen er rigtig sjov og dens flapper er solide, i forhold til så mange andre flap-bøger.

 

 

En lama skal lave 


En virkelig fint illustreret lille pegebog, rigtig søde tegninger med flotte farver. Teksten i bogen bliver fortalt i små sætninger der rimer. 1-3 år.

Bogen handler om den lille lama der er på tur med sin mor, pludselig skal hun lave pøller. Vi følger den lille lama, mens hun leder efter et passende toilet, så hun kan få gjort det hun skal.

Rigtig sød lille bog om at skulle holde sig, til man finder et toilet.

 

 

Koko har en sut 


Billedbogen om marsvinet Koko, har en god størrelse og lidt ekstra tykke sider. Den er flot illustreret og meget farverig. Alle dyrene er tegnet med meget store øjne, dette gør Koko ekstra nuttet. Fra 3-5 år men lidt mindre børn kan også være med.

Bogen handler om Koko, der er ved at være for stor til sin sut. Han skal nu ud på opdagelse, for at se, hvad andre dyr bruger deres tænder til.

Sød bog, til dem der er ved, at være for stor til sut.

 

 

De vilde naboer, dyr i byen – Nordeuropa 


Er en finde-bog i A3 størrelse den er 100% naturbog lavet af genbrugs pap. Jeg er stor fan af genbrug, men det gør udseendet en smule kedeligt desværre. Min datter gad ikke engang, at give den en chance, selvom hun er vild med dyrebøger. 2-5 årige.

Bogen leverer sjove faktaberetninger om dyr og generelle ting man må og ikke må, i forbindelse med vilde dyr.

En meget sandfarvet bog med hyggelige og simple illustrationer.

 

 

Bluey, gamle damer 

Kan man lide Bluey tegnefilmen, synes man også denne billedbog er hyggelig. Den har tykke sider og kort beskrivende tekst på hver side. Fra 2-5 årige.

Bluey og Bingo leger gamle damer og kommer til at diskutere om gamle damer kan floss-danse. De kommer frem til, at de må ringe til deres bedstemor for at få afklaring i sagen. Bluey får ret og Bingo bliver trist og vil ikke lege mere. Så Bluey må finde på noget der gør Bingo glad igen og det er selvfølgelig, at lære bedstemor at floss-danse. De to bliver venner igen og starter gamle-damen-legen på ny.

Rigtig fin morale og farverig som tegnefilmen.

 

Skraldemonster 


Denne lærerige billedbog om skrald er rigtig flot illustreret. Den giver et godt overordnet indblik i, hvad der sker, hvis man ikke smider sit skrald i skraldespanden. De sidste par sider, viser hvilket skrald der kan gøre skade på dyr og hvor lang tid det tager naturen at nedbryde det. Fra 3 år.

Handlingen starter med Trille og hendes to venner skal i parken, hvor de efterlader skrald overalt, hvor de går. Dette skaber et skraldemonster, der følger Trille helt hjem og gemmer sig under hendes seng. Skraldemonsteret kommer frem i løbet af natten og vil gerne sendes ud i retursystemet, så den kan blive til noget nyt. Trille må så hjælpe monsteret i skraldespanden, så det kan blive til genbrug. Men hun forstår stadig ikke helt, hvordan hun har været med til at lave monsteret, kan du hjælpe Trille?

En rigtig god bog til at starte og tage snakken om skrald og affald i naturen.

 

Snorri og skatten på havets bund 


Dette er anden del af: Snorri og grønlandshajen. Bogen er rigtig fint illustreret med dybhavsfarver, pastelfarver og søde tegninger. Handlingen i bogen er fin, men sproget bliver noget kringlet i forhold til, at målgruppen er 3 til 6 årige.

Bogen handler om den lille blæksprutte Snorri, der overhører nogle havmænd snakke om, at der findes en skat i et skib på en skibskirkegård. Det skal han og hans veninde havfruen Aquina selvfølgelig undersøge. Da de har fundet frem til det rigtige skib og kan se skatten, kan de ikke komme til den. Men pludselig får de hjælp af Aquarian, der hjælper dem ind i skibsvraget med hans tofork. Men er Aquarian en man har lyst til, at invitere med på et sørøvereventyr?

Sød billedbog men meget kringlet sprog.

 

 

Prinsesse fjollehoved og skænderimagien

 
Er et kig ind i hverdagen hos de fleste børnefamilier, hvor man til tider kan have brug for, at børn er ærlige og siger det som det er, – mor og far skal i kyssekrog, så de elsker hinanden igen. Bogen har en hjertevarmt fortælling om prinsesse Fjollehoved og hendes lillebror, der har alle mulige tryllegenstande til hjælp, når mor og far skændes. Fra 4 år.

Handlingen starter med, at prinsesse Fjollehoveds lillebror kommer ind til hende en aften, hvor han ikke kan sove, fordi mor og far skændes inde ved siden af. Straks begynder prinsesse Fjollehoved at finde tryllegenstande frem, Tårestopperen som er en halskæde, Frygtløshedspotten og De Sjove Tankers krone. Disse med flere hjælper dem til at falde i søvn, men næste morgen er den gal igen, da børnene skal køres i institution. Forældrene skændes og børnene tror at det er deres skyld. Prinsesse Fjollehoved har det herefter ikke godt i børnehaven, hun har en sort dag med ondt i maven. Heldigvis trøster hendes bedste ven Flora hende og siger, at de kan komme og bo hos dem. Hjemme igen finder prinsesse Fjollehoved og hendes lillebror på, at lave en kyssekrog, så mor og far kan elske hinanden igen. Forældrene bliver rørt og det hele får en lykkelig slutning.

Rigtig fin bog om, at forældre kan glemme at tænke på, hvordan børnene opfatter de skænderier de tror de tager i skjul og at man kan komme langt med kys og kram og en lille snak.

 

Emily Gravett: 10 katte
Af Emily Gravett (2022)
Kattemor og hendes ni killinger leger med maling, og det går helt galt. Killingerne vælter rundt i malingen, og det bliver mere og mere farverigt. Billedbog om tal og farver til børn fra 2 år
Tanja Jacobs, Susanne Weber: En lama skal lave
Ups! Den lille lama skal virkelig på toilettet, men den er langt væk hjemmefra, og gode råd er dyre. Alle dyrene prøver at hjælpe, og især bæltedyret kender et sted, der lige passer til en lille lama. Til de yngste børn fra 1-3 år
Esther Van den Berg: Koko har en sut
Serie: 
Kokos sut er i vejen for at hun kan bruge tænderne til at kunne gnave med. Men er tænder virkelig så vigtige? Billedbog for 3-5-årige
Katrin Wiehle: De vilde naboer : dyr i byen - Nordeuropa
Af Katrin Wiehle (2022)
Find de vilde dyr i byen. Gå på opdagelse i byens huse og parker, i luften og under jorden. Findebog for 2-5-årige
Emneord: byen dyr naturen
: Bluey - gamle damer
Serie: 
(2022)
Bluey og Bingo har klædt sig ud som gamle damer, men pludselig begynder Bingo at danse floss. Det kan gamle damer ikke, mener Bluey. Eller kan de? Billedbog til fans af animationsserien Bluey. For 2-5-årige
Eva Heimdal, Petra Obrovská: Skraldemonster
Højtlæsning for børn i alderen 3-7 år om skrald og det at passe godt på naturen. Vi møder Trille, Lau og Malou. Efter en hyggelig dag i parken møder Trille sidst i historien det uhyggelige skraldemonster
Michael Engler, Matthias Derenbach: Snorri og skatten på havets bund
Eventyrlig billedbog om Snorri, som er en seksarmet blæksprutte. Sammen med hans legekammerat, havfruen Aquina, tager Snorri ud at lede efter en skat i et skibsvrag. For 3-6-årige
Elina Hirvonen, Mervi Lindman: Prinsesse Fjollehoved og skænderimagien
Far og mor skændes, så både prinsesse Fjollehoved og hendes lillebror, Felix, bliver bange. Men så får Fjollehoved en idé. Hun bygger hule fuld af magiske ting, som hun og Felix kan gemme sig i. Billedbog for 4-7-årige


Af: edina

Udgivet: Onsdag 8. februar 2023 • Opdateret: Mandag 13. februar 2023