Majbritt anbefaler en virkelig smuk tegneserie | AssensBibliotekerne

Majbritt anbefaler en virkelig smuk tegneserie

Bogforside
Photo: Bogforside

Læs "Disa - Dragen vågner" af Jérôme Pélissier


"Disa – Dragen vågner" er en virkelig flot illustreret og stemningsfyldt tegneserie for børn og unge. Hver sides tegninger er flot gennemført med deres baggrunde og ansigtsmimik på karaktererne. Hovedpersonen Disa er meget viljestærk og har et stort temperament, det kommer godt til udtryk med tegnerens streg. Historien er skrevet spændende og med sjove indslag.

Historien starter med en lille sød gris, der er ude og samle svampe og nu er på vej tilbage mod landsbyen. Her møder den Disa, der drømmer om at kunne kaste magiske besværgelser. Disa blev fundet af sin adoptivfar, da hun var helt lille og kom vandrende ud af tågen i skovbrynet, ved siden af hende fandt han en bog. Den bog han har holdt hemmelig indtil nu, får stor indflydelse på Disas liv. Disa er desuden fan af byens tidligere heks, som nu er forsvundet, og med beundringen af hende, er der vokset et ønske om at være byens nye heks. 
Bagerst i bogen er der en lille hyggelig fortælling om, hvordan tegneserien blev til, og hvor inspirationen til historien kom fra.

Denne tegneserie har stort potentiale, og jeg glæder mig til at læse efterfølgeren.

Anbefalet af Majbritt Stausholm Frederiksen
 

Jérôme Pélissier, Carine Hinder: Disa - dragen vågner
Serie: 
Flot tegneserie om Disa, som bor i en landsby der altid har været beskyttet af en heks. Hun er sikker på at hun selv er den nye heks, og da en drage skal dræbes kommer hun på prøve. Fra 8 år


Af: lrchr

Udgivet: Torsdag 26. september 2024 • Opdateret: Fredag 11. oktober 2024