Maren Uthaug vinder De Gyldne Laurbær | AssensBibliotekerne

Maren Uthaug vinder De Gyldne Laurbær

Maren Uthaug
Photo: Peter Nørby

Maren Uthaug modtager De Gyldne Laurbær 2022 for sin satiriske fremtidsfortælling '11 %'. 


I 11 % præsenterer Maren Uthaug et matriarkalsk samfund uden løsgående mænd. Romanen er en vild samfundssatire over køn, identitet og seksualitet og et spændende genremix med træk fra blandt andet dystopier, spekulativ litteratur, eventyr og sci-fi med symboltunge referencer til kristendommen.

 

Maren Uthaugs samfundsportræt har saft og kraft til både at underholde, forarge og skabe debat om vores samfund og kønsroller.⁠ 

Velkommen til Atwoods Gilead med omvendt fortegn, hvor kvinderne har taget magten over mændene og deres seksualitet.

 

Læs Litteratursidens anmeldelse af romanen og lån e-bogen på eReolen

 

De Gyldne Laurbær

De Gyldne Laurbær er blevet uddelt siden 1949. Prisen uddeles en gang årligt baseret på en afstemning fra samtlige danske boghandlere i januar, og gået til forfattere som Stine Pilgaard, Christian Jungersen, helle Helle og Kim Leine. Sidste år gik De Gyldne Laurbær til Thomas Korsgaard.

 

Læs mere om vinderne her.

 

Oprindeligt skrevet af Nadja Agerbak, Litteratursiden.

 

Vindere af De Gyldne Laurbær de sidste år

Maren Uthaug: 11%
Serie: 
11% : 1
Af Maren Uthaug (2022)
Heksen Medea, præsten Wicca, pigen Stille og lægen Eva. Fire kvinder, hvis liv vikles ind i hinanden i fremtiden, hvor samfundet primært består af kvinder - på nær de 11% mænd, som holdes indespærret på et avlscenter på Lolland. For læsere af nyere dansk litteratur. Også velegnet til læsekredse
Thomas Korsgaard (f. 1995): Man skulle nok have været der : roman
Serie: 
Da Tue mister sin lejlighed, nægter han at vende retur til familien i Skive. Han låner en sofa hos kollegaen Victoria og hendes mor, men Tue har svært ved at begå sig i overklassefamilien. Dette er 3. del af Thomas Korsgaards socialrealistiske serie om Tue. For alle læsere af nyere dansk litteratur
Sara Omar: Skyggedanseren : roman
Serie: 
Af Sara Omar (2020)
Frmesk er en kurdisk pige, der lever under umenneskelige forhold med kvindehad, drab og seksuelle overgreb. Som voksen bor Frmesk i den frie verden, men hun er alt andet end fri
Leonora Christina Skov: Den, der lever stille : roman
Forfatteren Leonora skriver efter sin mors død historien om sit liv med moderen og uden moderen. Moderen som aldrig ville acceptere at hendes datter er lesbisk
Jesper Wung-Sung: En anden gren : roman
Biografisk roman om mødet og forelskelsen imellem forfatterens kinesiske oldefar San Wung Sung og danske oldemor Ingeborg Danielsen


Af: annsk

Udgivet: Torsdag 2. februar 2023 • Opdateret: Fredag 3. februar 2023