Sjove bøger til skolestart - Mie anbefaler
Sjove bøger for børn som lige er startet i skole
Når man starter i skole, handler det ikke kun om bogstaver og tal. Man går også en ny hverdag i møde og får mange nye klassekammerater. Men det er ikke altid nemt!
Der findes der mange sjove bøger til at få samtalen i gang om den nye hverdag i skolen.
Én af dem er billedbogen ”Man må ikke spise sine klassekammerater” af Ryan T. Higgins. Det er en sød fortælling om Dinosauren Rita Rex, som har svært ved at forstå de sociale spilleregler i klassen. Det er svært for Rita Rex at få nye venner, når klassekammeraterne er bange for, at hun spiser dem. Gennem bogens fine og morsomme illustrationer og tekst oplever vi, hvordan Rita Rex lærer skolelivet at kende ved at gøre sig sine egne erfaringer
Anbefalet af Mie Nicholas
Udgivet: Fredag 4. oktober 2024 • Opdateret: Torsdag 7. november 2024