Gribende ungdomsbog - Mie anbefaler
“Det år sjæle slår smut” af Jesper Wung Sung
"Det år sjæle slår smut" er en fin efterskoleroman for unge og "Young adults" fra 13 år og op, som handler om identitet og kærlighed.
Jonathan er god til at spille fodbold, men da han brækker benet, ødelægger det hans fremtidsplaner. Når han ikke længere er den bedste til fodbold, hvem er han så? Og hvad skal han nu?
I stedet for at komme på den planlagte idrætsefterskole starter Jonathan på en mere kreativ efterskole. I mødet med de andre unge på efterskolen, og især den unge pige Asta, oplever vi, hvordan Jonathan udvikler sig. Der opstår en tvivl, sorg og forelskelse, som mange unge kan nikke genkendende til.
Bogen findes også som ebog på eReolen og lydbog på eReolen.
"Det år sjæle slår smut" kan også lånes i en læsebearbejdet udgave, som er lettere at læse. Denne udgave er en del af vores samling af letlæste bøger for unge og voksne.
Anbefalet af Mie Nicholas
Udgivet: Tirsdag 5. november 2024 • Opdateret: Torsdag 7. november 2024