Spilanmelderen anbefaler: House Flipper | AssensBibliotekerne

Spilanmelderen anbefaler: House Flipper

House Flipper - spil
Photo: Spilforside

Kan du forvandle et håndværkertilbud til en luksusbolig?


House FlipperJeg har lige anmeldt spillet "House Flipper" til Playstation 4 og Xbox One, og det er et forbavsende hyggeligt spil, hvor man skal renovere huse.

 

Begrebet "house flipping" betyder, at man køber et hus for at sælge det hurtigt igen - med en økonomisk fortjeneste.

Spillet er et simulationsspil, hvor man tjener penge ved at købe huse, renovere dem og sælge dem igen til en dyrere pris. Man får også løbende andre opgaver i spillet, hvor man kan tjene penge ved at hjælpe andre folk med at renovere. 

I spillet kan man bl.a. rydde op, gøre rent, male, lægge fliser og møblere. Undervejs får man bonuspoint, som kan bruges til bedre udstyr eller til at blive hurtigere til en bestemt opgave, fx at male eller lægge fliser.

Man skulle absolut ikke tro, at det kunne være både hyggeligt og afslappende at rydde op og gøre rent, men det er det faktisk. Spillet er et kreativt spil med meget stor frihedsgrad, så man fx kan sige nej til at hjælpe andre og kun renovere sine egne huse. Man vælger også selv, hvor meget, man vil renovere, inden man sætter huset på auktion. Man tjener selvføgelig mere, hvis huset er i god stand. Der er masser af møbler og andre genstande at vælge imellem i butikken, så man kan rigtig hygge sig med at indrette huset tilsidst.

Det kan spilles fra ca. 10 år, og det er også sjovt for voksne.

God spillyst!

Lone Rahbek Christensen, bibliotekar & spilanmelder

House Flipper

 

Frozen District: House flipper (Playstation 4)
Serie: 
Af Frozen District (2020)
Hyggeligt og afslappende simulationsspil, hvor man skal købe, renovere og sælge huse. For børn fra 10 år og voksne
Serie: 
Af Frozen District (2020)
Hyggeligt og afslappende simulationsspil, hvor man skal købe, renovere og sælge huse. For børn fra 10 år og voksne


Af: lrchr

Udgivet: Lørdag 20. november 2021 • Opdateret: Tirsdag 29. november 2022