Spilanmelderen anbefaler: Narcos - Rise of the Cartels | AssensBibliotekerne

Spilanmelderen anbefaler: Narcos - Rise of the Cartels

Narcos - spil
Photo: Spilforside

Nyt fængslende strategispil baseret på den populære Netflix-serie


I min fritid anmelder jeg spil til PS4 og Xbox One. Jeg har næsten lige anmeldt spillet “Narcos - Rise of the Cartels”, og det kan klart anbefales, hvis man kan lide et lidt anderledes strategispil.

 

Spillet NarcosNormalt er computerspil baseret på film/tv-serier ikke særlig vellykkede, men jeg må sige, at "Narcos - Rise of the Cartels" overraskede mig positivt. Spillet er et turbaseret strategispil, og det er faktisk både rart og afslappende at have tid til at tænke sig om undervejs og lægge en ny strategi, hvis situationen kræver det. Spillet bygger på Netflix-tv-serien "Narcos", og foregår i Colombia i 1980'erne - under narkokrigen mellem Pablo Escobars narkokartel og politiet.

 

Spilleren kan vælge imellem to kampagner, så man spiller som enten narkopolitiet eller Pablo Escobars gangstere. Man sammensætter selv et team på 5 soldater, med hver deres kompetencer. Man kan løbende købe nye soldater og opgradere de eksisterende. Missionerne er meget forskellige og har 3 sværhedsgrader. Spillets AI (artificial intelligence) er ikke altid helt i top, men spillet er udfordrende nok alligevel. Grafikken er fin og stemningsfuld, og man ser scenarierne skråt oppefra.

 

Spillet vil naturligvis især tiltale fans af serien, men andre kan også have glæde af at spille det. For unge fra 15 år samt voksne.

 

Anbefalet af
Lone Rahbek Christensen, bibliotekar & spilanmelder

 

 

Kuju Entertainment: Narcos - rise of the cartels (Playstation 4)
Strategispil. Turbaseret strategispil. Vælg mellem 2 kampagner med hver deres missioner. Spil som enten narkopolitiet DEA eller som Pablo Escobars narkogangstere. Sammensæt dit eget team med 5 forskellige enheder med hver deres unikke forcer


Af: lrchr

Udgivet: Onsdag 2. juni 2021 • Opdateret: Tirsdag 29. november 2022