Spilanmelderen anbefaler: Plate Up | AssensBibliotekerne

Spilanmelderen anbefaler: Plate Up

Plate Up
Photo: Spilforside

Lav mad sammen med din familie eller dine venner - på Playstation eller Xbox


Kan du få en travl restaurant til at køre i 15 dage uden utilfredse kunder? 

I min fritid anmelder jeg spil til flere forskellige konsoller, og lige for tiden spiller vi rigtig meget "Plate Up" derhjemme. Spillet er et supersjovt madlavningsspil for 1-4 spillere.

I er ejere af en restaurant, som serverer en bestemt type mad, fx kaffe, burgere eller fiskeretter. Man skal lave den mad, som gæsterne bestiller, og den skal serveres til tiden, så de ikke går deres vej. Der skal også ryddes op og gøres rent ind imellem. Målet er at holde restauranten åben i 15 dage, og det bliver gradvist sværere for hver dag. Når dagen er gået, kan man købe nye køkkenredskaber, planter eller møbler for at opgradere restauranten. Man kan fx købe en opvaskemaskine, så man slipper for at vaske op i hånden eller en mikser, så man ikke skal skære grøntsager med håndkraft. Man kan løbende flytte rundt og indrette restaranten, som man har lyst til. Hvis man misser en ordre, er spillet slut, men man bibeholder de ting, der er blevet låst op - fx nye typer retter.

Man kan spille alene eller 2-4 spillere lokalt eller online - og det er sjovest at spille sammen. 

Spillet minder om det fantastiske "Overcooked! - all you can eat", hvor man også skal lave mad i et hektisk miljø. 


Anbefalet af
Lone Rahbek Christensen, bibliotekar & spilanmelder



Af: lrchr

Udgivet: Fredag 27. september 2024 • Opdateret: Fredag 27. september 2024