Lektørudtalelse
Forfatter : Bodil Pedersen
Anvendelse/målgruppe/niveau
Som Weinreich skriver i forordet, er denne litteraturhistorie for børn om børns egen litteratur. Den rammer imidlertid alle, der er involveret i arbejdet med og formidlingen af børnelitteratur
Beskrivelse
Efter egen prioritering/kanonisering beskriver Weinreich et antal betydningsfulde værker. Der tegnes et rigt facettereret billede af en ganske særlig genre - og den udvikling den har gennemgået siden den første børnebog 1568. Det meget indbydende layout inviterer såvel børn som voksne, formidlere og lystlæsere indenfor til både den klassiske fortælling, til omtale af kendte, ukendte og nyere tekster, til artikler i mundret sprog om sammenhænge og tendenser
Sammenligning
Udgivelsen er uden sidestykke og udmærker sig desuden ved at inddrage de digitale medier. Bogen har sin egen inspirerende hjemmeside til brug for både lærer og elev. Her findes noter, kanonkommentarer, tv-udsendelser, litteraturpædagogiske overvejelser og fine tabsrejser (rejser tilbage i tiden) - og meget andet
Samlet konklusion
Weinreich har gjort det igen. Børnelitteraturen er sat på dagsordenen i en helt ny, up-dated sprælsk version i et sprog, børn kan forstå. Til litteraturarbejde på mellemtrinet, til lærerbiblioteker, opgaveskrivning, seminarier og - ren fornøjelse