AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Lone Rahbek Christensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Jeg er skraldemand er en lærerig fagbilledbog, som henvender sig til børn fra 3-6 år. Bogen kan bruges til at få et indblik i skraldemænds arbejde og til almindelig højtlæsning. Bogen giver desuden en kort introduktion til genbrug og begrænsning af skrald, og vil også kunne anvendes til emnearbejde i fx børnehave

Beskrivelse

Jeg er skraldemand er 11. titel i serien om forskellige erhverv, af den belgiske forfatter og illustrator Liesbet Slegers. Bogen fortæller bl.a. om skraldemandens opgaver, beklædning og redskaber. Man hører også om sortering af skrald, og om hvad der sker med skraldet bagefter. Sidst i bogen er 2 faktasider om genbrug af plastic og papir samt tips til at undgå for meget skrald. Teksten er letforståelig og primært beskrivende, men henvender sig af og til også direkte for at aktivere læseren med fx "Var det ikke smart?". Illustrationerne er i LS' velkendte farverige, naivistiske stil, som nogen af de ældre børn måske vil finde barnlige

Sammenligning

Bogen svarer helt til seriens øvrige 10 titler mht. opbygning, layout m.m. Serien omhandler de erhverv, som børn finder mest spændende, og medtager derfor også jobs, som kun få i Danmark har: fx racerkører og astronaut. Der findes enkelte andre billedbøger om skraldemænd, bl.a. Jeg kender en skraldemand, 2009 og Skraldemænd på arbejde, 2004, som begge er mere omfattende og informative, og som er målrettet børn fra 5 år

Samlet konklusion

Indbydende og informativ introduktion til skraldemandens arbejde og skrald generelt