AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Christine Christensen

Kort om bogen

Fin bladre- og inspirationsbog til dem, der interesserer sig for indretning, loppefund og gør-det-selv-projekter

Beskrivelse

Genbrug er oppe i tiden. Loppemarkederne boomer som aldrig før og hele vores boligindretning er præget af unikafund og personlig indretning. Denne bog viser en række kreative gør det selv-ideer til opbevaring, fornyelse af gamle møbler, loppeting som dekoration og flere andre større og mindre projekter. Alle ideer er illustreret med farvefotos og markeret med sværhedsgrad og en materiale- og værktøjsliste. Forfatteren skriver og laver DIY-artikler til både aviser, blade og magasiner

Vurdering

En række kreative påfund og genbrugsideer. Bogen giver inspiration og udførlige trin for trin vejledninger til hvordan tingene dekoreres og ombygges. Det er ikke komplicerede projekter og ideerne er lette at bygge videre på, så man kan gøre det færdige resultat endnu mere unikt. De fleste projekter er set før i lignende genbrugsbøger og indretningsblade. Layoutet er holdt i pastelfarver, der passer godt til de mange sommerbilleder

Andre bøger om samme emne

Bogen ligner indretningsbøger som Genbrug - under åben himmel og Nordisk genbrugsstil, der dog fokuserer mest på indretning. Flot genbrug og Remake Ikea har mere fokus på redesign