AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Karsten Boll

Kort om bogen

En anderledes måde at øve det engelske alfabet på. Hvert opslag er ord og tegninger, der knytter sig til det konkrete bogstav, opslaget beskriver. For 8-10 år

Beskrivelse

De enkelte ord på siden i et opslag kan variere mellem ting, begreber og talemåder. Hvert opslag har henholdsvis et pigenavn og et drengenavn. Endvidere er der eksempler hvor to ord sat sammen bliver til et tredje ord fx lady + bird = ladybird (mariehøne). Ligeledes har hvert opslag et langt ord. Til alle ord og begreber er der lavet tegninger som understøttende forklaring sammen med oversættelse. Desuden stilles der ved hvert bogstav en opgave om at finde et antal af bogstavet i et myldrebillede

Vurdering

Bogen er en ordbilledbog, men ikke beregnet til engelsk begynderlæsere, da ordvalgene mere går på at passe til de enkelte bogstaver fremfor at tænke på begynder-engelsk. Der er mange sjove sammensætninger - som også munder ud i en "bogstavelig" tegning til sammenligning med det sammensatte ord

Andre bøger om samme emne

 Mine første 1000 ord på engelsk og 1000 ord er mere emnemæssigt tilrettelagte billedordbøger end denne