Lektørudtalelse
Forfatter : Jeanette Thisted Villadsen
Kort om bogen
Hils på alle de dejlige yogabørn, der laver forskellige yogaøvelser i løbet af dagen. For de 2-4-årige og deres voksne, der gerne vil helt ned i tempo, enten ved sengetid eller bare som en pause i løbet af dagen
Beskrivelse
Bogen starter med en kort introduktion. Herefter møder vi de dejlige yogabørn, der hver især laver en yogaøvelse i løbet af dagen. Sara går fx i bro, Emma står som træet og Benjamin som hunden. Historien er fortalt på rim, som i den danske udgave er gendigtet af Lotte Salling
Vurdering
En hyggelig og varm bog, som indbyder til at gå på opdagelse i yogaens univers, men også i de charmerende illustrationer, som indbyder til dialog. Bogen giver ikke en decideret vejledning i de enkelte øvelser, men ud fra beskrivelse og illustrationer, kan man sagtens udføre de enkelte øvelser
Andre bøger om samme emne
Der er, i de seneste år, udkommet en del yogabøger for børn fx Lyt til løven og Hokus pokus filiyoga. Også Nelsons yogabog kan anbefales