AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Susanne Dahl Jensen

Kort om bogen

Endnu en skøn billedbog fra rim-dronningen Marianne Iben Hansen om en ikke helt almindelig kylling. Kan rimes højt for børn fra ca. 3 år

Beskrivelse

Lille Frøken Pingelpot er ikke nogen helt almindelig kylling. Hun prøver at passe ind i hønsegården og pipper ligesom de andre, men der kommer nogle helt andre lyde ud af hendes næb, som ingen forstår. Hun tier til sidst stille og får tiden til at gå med at kigge på de andre. Men en dag til forårsfesten er der pludselig en, der taler med samme næb som hende og så er det endelig lidt sjovere at være anderledes, for nu har hun en at være anderledes sammen med. Marianne Iben Hansen har skrevet mange rim og remse-bøger, senest Av, det gør nas, 2015, og er især kendt for Axel elsker biler, 2007. Illustrator Charlotte Pardi har illustreret mange danske forfatteres børnebøger, bl.a. et par af Lotte Sallings rim-bøger, men har også selv skrevet enkelte

Vurdering

Marianne Iben Hansen har gjort det igen, skrevet en skøn historie på vers om det at være anderledes og ikke helt passe ind. Den kræver en øvet oplæser for at ramme plet i rimene, men måske den skal rappes ligesom Av, det gør nas

Andre bøger om samme emne

I stil minder den meget om Marianne Iben Hansens øvrige rim-bøger med skønne historier og finurlige rim. Af andre rim-bøger af høj kvalitet kan nævnes Lotte Sallings