AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Bo Knudsen

Kort om bogen

Her er, kort og sjovt fortalt, hvad en masse sportsgrene går ud på. Til fornøjelse og snak om sport, konkurrence og bevægelse for 4-7-årige

Beskrivelse

Forskellige dyr afprøver sportsgrenene. Hver sportsgren er skildret med et antal mindre stregtegninger på hvert opslag. Tegningerne er farvelagte, og til hver er der en kort tekst, der pointerer, at netop denne sportsgren er sjov. Könnecke er kendt for flere billedbøger, bl.a. Den store bog med billeder fra hele verden og Jeg er stærkere end dig

Vurdering

Det er en munter bog med humoristiske tegninger. Teksten er mundret og spiller fint sammen med billederne. Oplysningerne om de forskellige sportsgrene er få, men korrekte. Bogen kan, ud over at underholde, fungere som oplæg til en lidt mere uddybende snak med den voksne oplæser om fx motion, bevægelse, konkurrence eller hvilken sport, det kunne være sjovt selv at gå til

Andre bøger om samme emne

Billedbogen La Gazzella dello Sport handler om at finde den sport, der passer en bedst. Hvis ikke Flunkernes olympiske lege er helt slidt op på alle biblioteker, så er den også en humoristisk indgang til sport, om end noget mere crazy