AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Hvordan fejrer man den største muslimske højtid, Eid. Bogen kan læses for de 5-9-årige

Beskrivelse

Nora er på besøg hos sin veninde Nour, hvor de skal fejre Eid. Nora kender ikke meget til de muslimske traditioner, men dem kan Nour og hendes familie heldigvis vise Nora og hendes mor. Først skal Nours mormor læse op af Koranen, og derefter skal de spise meget mad. Nora, Nour og Younes har et uheld med cayennepeber i hele køkkenet, da de vil hente desserten. Børnene finder på deres helt egen højtid: Eid-mas. Illustrationerne har nærmest karakter af kollage. Bogen afsluttes med en kort faktabeskrivelse af Eid

Vurdering

Fin billedbog, der giver et godt indblik i, hvad det vil sige at holde Eid. Bogen fokuserer på, hvilke ting, muslimske og kristne traditioner har til fælles, fremfor at fokusere på forskellene, og det er klart bogens store styrke. Bogen afspejler på fin vis et inkluderende kulturmøde fri for fordomme, men med mange spørgsmål. De kollagelignende illustrationer understøtter bogens tekst

Andre bøger om samme emne

For aldersgruppen er fx udgivet Eid - en festdag. Denne billedbog er en selvstændig fortsættelse af Nour og Noras første dag i børnehave