AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Camilla Sejerøe

Anvendelse/målgruppe/niveau

Oplagt bog til kollegaen eller chefen på dit folkebibliotek. Den kan dog også anvendes af studerende inden for de biblioteksfaglige fag

Beskrivelse

Bogen er redigeret af Bent B. Andresen, men der er mange bidragydere, både forskere, bibliotekarer og brugere. Den er et resultat af projektet Relationer der rykker, et partnerskab mellem Viborg Bibliotekerne, Herning Bibliotekerne, Silkeborg Bibliotek, Århus Kommunes Biblioteker og Randers Bibliotek. Bogens tema er børnebibliotekaren som skaber af relationer til bibliotekets brugere, og er et forsøg på at skabe et fagligt sprog og en metodik omkring det, bibliotekaren gør i biblioteksrummet. Bogen kan anvendes både som teoretisk ny-tænkning på et vigtigt område, og som en vejviser i den praktiske relationskompetence. Projektet har en udmærket hjemmeside, og Styrelsen for bibliotek og medier har links til alt vedr. projektet

Sammenligning

Sidste år udkom Relationskompetence af Jørgen Riber, der har mange af de samme teorier. Den henvender sig til alle, der arbejder med samtalen som det vigtigste medie

Samlet konklusion

En bog, der burde være obligatorisk læsning hos børnebibliotekarerne - og de kan så fortælle deres kolleger i voksenbiblioteket om den efterfølgende. Der er stof til udvikling i de danske folkebiblioteker