Lektørudtalelse
Forfatter : Jette Landberg
Kort om bogen
Hvorfor lever mænd stadig kortere end kvinder? Chefpsykolog og forsker Svend Aage Madsen gennemgår den nyeste forskning på området. Skrevet for alle sundhedsprofessionelle, politiske beslutningstagere og studerende
Beskrivelse
Begrebet mænds sundhed omfatter såvel biologiske som sociale og samfundsmæssige forhold. Her får vi en samlet fremstilling af emnet med det formål at påvise, at sundhedsforskellen mellem kønnene snarere skyldes psykologiske og kulturelle forskelle end rent biologiske faktorer. Forfatteren ser på statistik, de store forskelle mænd imellem, mænd med psykiske sygdomme, identitetsmæssige aspekter ved at være mand, og hvilke kommunikationsmæssige udfordringer det giver sundhedspersonalet, der ofte er kvinder. Svend Aage Madsen, der er ph.d., har forsket i emnet i en årrække
Vurdering
Tankevækkende, letlæst, fagligt velfunderet debatbog om et område, der trænger til sundhedspolitisk fokus
Andre bøger om samme emne
I 2006 udkom Mænd, sundhed og sygdom af Simon Sjørup Simonsen. Den består bl.a. af interviews, men også forskningsresultater der nu har nogle år på bagen. I 2010 udgav Sundhedsstyrelsen en oversigt over Mænds sundhed. Den medtager nogle af de sammen emner. Madsens bog har dog allernyeste forskning med samt en psykologisk vinkel