AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Hamide Kara

Kort om bogen

Forældreguide med forslag til hjemmets digitale praksis. For fagprofessionelle og forældre med børn i 0-6-årsalderen

Beskrivelse

Forfatterne Lars Friis og Jesper Petersen er begge pædagoger med interesse for it, medier, pædagogik og forældresamarbejde. De beskriver erfaringer igennem en årrækkes brug af digitale medier. Her fremhæver de 5 overskrifter for digital mediebrug i familien: Samvær, nærvær, fællesskab, udvikling og trivsel. De skriver: "Vi anbefaler, at den dårlige samvittighed lægges på hylden! Den kan alligevel ikke bruges til noget konstruktivt. I stedet vil vi opfordre til, at I fokuserer på glæden, samværet og de positive oplevelser. Som alt andet i barnets tilværelse skal medieforbruget selvfølgelig ikke stå alene - de digitale medier skal ikke være det eneste, der leges med i hjemmet. Brugen af digitale medier er nemlig ikke et spørgsmål om enten/eller - men om både/og." Forfatterne beskriver hvordan forældre kan fungere som rollemodeller i hjemmets digitale praksis, daginstitutionernes arbejde med digitale medier og foreslår aktiviteter hvor digitale medier inddrages

Vurdering

Det digitale familieliv er højaktuelt og viden på området er vigtig. I et enkelt sprog byder hæftet på viden, praktiske forslag samt digitale tips til positive medieoplevelser for og med børn

Andre bøger om samme emne

Af andre titler findes: Barnets digitale læringsrum, Børns liv og leg med medier, Digital trivsel og Børn & sociale medier