AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Christine Christensen

Kort om bogen

Fire selvmord har rystet nervesanatoriet, Sølund og de ansætter derfor psykoanalytiker Hannah Neumann for at få styr på kvindeafdelingen. Men Hannah har svært ved at opnå resultater og kort tid efter drukner endnu en kvinde. For læsere, der holder af spænding, historie og gode kvindeskildringer

Beskrivelse

Psykoanalytiker, Hannah Neumann ansættes som ny læge på sindssygehospitalet, Sølund i 1928. Hannah kommer fra en spændende stilling i Wien, hvor hun har været en del af kredsen omkring Sigmund Freud. Hannah er på mange måder en fremmed fugl og hun møder en på flere måder beslægtet sjæl i den unge sygeplejerske, Dagmar. De to kvinder indleder både et arbejdsfællesskab og et kærlighedsforhold, men det er svært for alvor at udrette noget på den mandsdominerede og stærkt hierarkiske arbejdsplads. Hannah og Dagmar forsøger desperate at stoppe de mange selvmord, der har præget hospitalet, men det er først da de får hjælp fra uventet kant, at de mystiske hændelser får mere fast form

Vurdering

Velskrevet og gribende roman med troværdige karakterer og en fængende fortælling med en blanding af historisk kærlighedshistorie og en række krimielementer. Det er en historie om de store følelser; kærlighed og sorg, ondskab og ligegyldighed, men også om de dagligdags begivenheder og behandlinger på et sindssygehospital anno slut tyverne. Kan også bruges til læsekredse

Andre bøger om samme emne

I Den der ser foregår en stor del af fortællingen også på et sindssygehospital