Lektørudtalelse
Forfatter : Dorthe Grønbæk
Kort om bogen
En samling af 12 hyggelige historier med den velkendte figur Rasmus Klump og hans mindst lige så kendte venner. For 3-6 år
Beskrivelse
12 historier med Rasmus Klump og hans venner Pingo, Skæg, Pelle, Gøjen og Pildskadden. I en af historierne redder de en prinsesse og følger hende sikkert hjem til hendes kongelige forældre på Solsikkeøen. I en anden finder de en drageunge, som er kommet til at nyse sin drageild ud, og vennerne må hjælpe ham med at få sin drageild igen. To af historierne er eventyrene "Prinsessen på ærten" og "Klodshans". Alle er tidligere udgivet som selvstændige billedbøger. I serien "5 minutter i godnat"
Vurdering
En fin samling af gode Rasmus Klump-historier, som alle har et meget enkelt handlingsforløb, der afvikles langsomt og roligt. Sproget er levende og afvekslende og består af meget dialog. Vil appellere til Rasmus Klump-fans og vil kunne skabe nye fans af universet. Lækkert layout og fine illustrationer
Andre bøger om samme emne
Bogen er en del af forlaget Carlsens serie "5 minutter i godnat", som også omfatter historier med "Peter Plys" 5 minutter i godnat (Peter Plys) og "Peter Pedal" 5 minutter i godnat (Peter Pedal). Nogle af bogens 12 historier findes også i andre samlede udgivelser, fx De bedste historier med Rasmus Klump! og Rasmus Klump har fødselsdag