AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Signe Rugtved Andersen

Kort om bogen

Der er fuld fart på trafikken her til morgen. Flere af byens store maskiner er på vej mod byggepladsen, hvor de er ved at bygge noget helt særligt. Billedbog med rimet tekst for børn fra 3-5 år

Beskrivelse

Førerne i den røde og den gule lastbil er på vej til byggepladsen, men først må de igennem byen, hvor trafikken er tæt, hjælpe til med at løfte et væltet træ væk fra vejen og passe på landmanden i sin hurtige traktor, der skal ud for at pløje sine marker. Endelig er de fremme ved byggepladsen, hvor alle hjælpes ad med at bygge noget - kan du mon gætte hvad? Alle bogens mange trafikanter er menneskeliggjorte hunde. Forfatter og illustrator er britiske, og Gry Kappel Jensen har oversat den rimede tekst til dansk

Vurdering

Der er ingen tvivl om, at bogen vil vække begejstring hos de mange maskinglade børn. Den er fuld af skægge karakterer, farverige køretøjer og mange sjove detaljer, der lokker læseren med på opdagelse. Tonen er munter, og både handling og tekst er nem at forstå og følge med i

Andre bøger om samme emne

Det ligefrem myldrer med store maskiner i Den store vrimlebog om byggepladser, og i Gravkoen og andre maskiner på byggepladsen finder du over 160 fotos af alle mulige slags gravemaskiner, cementblandere og bulldozere, foruden en lang række andre maskiner. Tag også et kig på Dinomaskino, hvor du finder morsomme hybrider mellem levende dinosaurer og store maskiner fra byggepladsen