Lektørudtalelse
Forfatter : Marianne Agger
Kort om bogen
Hvor mange tøjdyr har pindsvinet og alle de andre dyr? Og hvor mange tøjdyr sover i Antons seng? Tæl med i denne søde papbog for børn fra 2-4 år, der er oplagt som godnatlæsning
Beskrivelse
"Hvor mange?" handler om at tælle det antal tøjdyr, som de forskellige dyr har. Anden har én bamse, men det er mere end nok for ham. Hunden har to tøjdyr, der er giraffer, og som den altid går tur med. Sådan kan man fortsætte med at tælle antal tøjdyr fra 1-10 sammen med forskellige dyr, der fortæller en lille ting om netop deres tøjdyr. Til sidst når man til tallet ti, der tælles i drengen Antons seng, hvor alle hans ti tøjdyr ligger og sover. En tavle i baggrunden på hvert opslag viser hvilket tal, man er kommet til. Bogen har tykke papsider og er i formatet 21x22 cm. Guido van Genechten har lavet mange billedbøger som fx Hvad hedder jeg? - søde dyr
Vurdering
Guido van Genechten laver de mest nuttede bøger, og denne bog er ingen undtagelse. Samtidig er der også lidt humor blandet ind, så man kan ikke undgå at føle sig godt hjemme med de charmerende dyr og deres glade tøjdyr. Det er sjovt at finde og tælle de forskellige tøjdyr og høre deres ejere fortælle om dem. Dyrene og tøjdyrene er tegnet på hvid baggrund og står tydeligt frem
Andre bøger om samme emne
Man kan også øve tallene fra 1-10 i bøger som fx Cirkeline tæller til 10og Tæl til 10 med Musse Mus