Lektørudtalelse
Forfatter : Signe Rugtved Andersen
Kort om bogen
Barnet tager overtøj på og bevæger sig ud for at opleve naturen om efteråret og vinteren. Til de mindste børn fra 1-3 år
Beskrivelse
De 4 kvadratiske bøger har hver især 12 opslag og er trykt på kraftigt, lamineret pap. I bøgerne følger vi en lille drengs oplevelser fra den nære omverden. Disse formidles med farverige illustrationer, der ledsages af en kort tekst på hver side, 2-3 linjer. Der er er snarere tale om situationsbestemte nedslag i barnets hverdag, end en egentlig fortløbende fortælling
Vurdering
Bøgerne er helt traditionelle og illustrationerne er udført i Liesbet Slegers velkendte stil; de er enkle, venlige og farvestrålende. De små børn - piger såvel som drenge - vil med nemhed kunne identificere sig med det lille barn, som vi følger i bøgerne
Andre bøger om samme emne
Forfatterens mange øvrige bøger, fx Mig og mine biler, er oplagte til hygge og sprogstimulering. I Kathleen Amants bøger er det også ofte hverdagssituationerne, der er omdrejningspunktet, som fx i Sengetid