AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Lasse og Laura fejrer halloween med de andre glade børn i børnehaven. For børn på 3-5 år

Beskrivelse

Det er en ganske særlig dag, der er halloween fest i børnehaven. Lasse og Laura er klædt ud som lille spøgelse og heks. Farfar følger dem til børnehaven. "I ser meget uhyggelige ud", siger farfar. Alle børnene er klædt ud, og festen starter med at de laver trylledrik, som de drikker. Alle børnene tømmer et glas med trylledrik. Det virker, synes børnene. De leger den hemmelige findeleg. Derefter fejer de græskar balloner fra den ene ende af lokalet til den anden. Børnene bider også efter lakrids-edderkopper. Ella-edderkop, Lasse-spøgelse og hekse-Laura og alle de andre børn har krea-tid, hvor de laver spøgelser og uhyggelige lanterner. Til sidst får de mystiske boller, og så kommer spøgelsesjægeren på besøg. Der findes to andre bøger om Laura og Lasse; Lasse og Laura fejrer julog Lasse og Laura i trafikken

Vurdering

Det er en (u)hyggelig og rar bog til samtale om emnet og med gode basale ideer til halloweenfesten på indersiderne af omslaget. Der er ligeledes spørgsmål om historien, instruktion om findelegen og kort til kopiering hertil, samt instruktion i at lave et lille spøgelse

Andre bøger om samme emne

Der findes fx også Alberte i børnehave - jeg er bange!om halloweenfest i børnehaven, og Lille spøgelse holder halloween. Om traditionerne og græskarmænd er der; En rigtig græskarmand