AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Therese Bjerre Ekman

Kort om bogen

Smukt illustreret historie på rim om Kornblomsten Ester, som holder fest for skovens dyr. Fra 2 år

Beskrivelse

Rimet historie, med nogle få vrøvleord, om Kornblomsten Ester, som holdt fest og fik gæster. Mange dyr kommer på besøg og de har kager, balloner og flag med - og også baniner og kananer. De bygger hule og leger indtil solen går ned. Sidst i bogen er der to lister med små billeder, med ting til festen og dem, der fester. Bogens illustrationer er akvareller af skovens dyr og planter på hvid baggrund. Forfatter og illustrator har også samarbejdet om Jalle og krabben

Vurdering

Skøn bog, med rim der sidder lige i skabet, og, typisk for Krogsbøll, er der et par lister og små overraskelser i form af nogle få vrøvleord, som giver god mening i samspil med de rigtig søde billeder. Illustrationer og tekst spiller således fint sammen. Bogen er ren feel good for de mindste rimlæsere og deres voksne og vil vække glæde

Andre bøger om samme emne

Krogsbøll har bl.a også skrevet Den fnuggede himmel-pop-trompet og Klappelade syltefisk. I Den er fin, appelsin finder man også ferme rim til de mindste, her om frugt og grønsager, og sjove illustrationer i flotte farver. Hvis man vil læse flere dyrerim for de små er Hvem er jeg? : natdyr et godt bud