AssensBibliotekerne

Multimedievurdering

Forfatter : Martin W. Hansen

Kort om spillet/multimediet

Survival-gådeløsnings-spil hvor du skal redde en race af små rumvæsner fra at blive knust under en gigantisk cylinder som ruller hen over deres planets overflade. For alle over 12 år som leder efter en unik spil-oplevelse

Beskrivelse

I dette spil tager man styringen over en gruppe af små rumvæsner kaldet Trebhums. Med dem skal man udforske den planet de bor på, og udvikle deres race gennem forskellige mutationer, som de opnår gennem det de spiser. På planeten er der dog også mange farer der lurer. Både dyr og planter er interesserede i at spise de små Trebhums, men vigtigst af alt må de også flygte fra den gigantiske cylinderformede struktur, som ruller hen over planetens overflade, og knuser alt på sin vej

Vurdering

Dette er et af de mest unikke og fascinerende spil der er udkommet i flere år. Især hvis man er kørt lidt træt i "Open World Survival"-genren, bringer dette spil en hel masse til bordet, som vil kunne vække interessen for genren igen, og de små Trebhum er noget af det mest nuttede, hvilket gør spillet hjerteskærende når man mister dem til en af planetens mange farer

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

For dem der kunne lide No man's sky, Reus og eventuelt også Don't starve - mega pack