AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Susanne Dahl Jensen

Kort om bogen

Højtlæsning for børn i alderen 3-7 år om skrald og det at passe godt på naturen. Vi møder Trille, Lau og Malou. Efter en hyggelig dag i parken møder Trille sidst i historien det uhyggelige skraldemonster

Beskrivelse

Billedbogen indeholder primært en historie om vennerne Trille, Lau og Malou, der er i parken og leger og har en hyggelig dag. Bagerst i bogen er der sider, hvor du kan hjælpe Trille med at finde skrald i skoven og i havet og til sidst er der et par sider med viden om nedbrydningstiden på forskellige stykker skrald. I løbet af dagen i parken får de tre venner smidt en del skrald omkring sig og udenfor deres synsvinkel, spiser skraldemonstret sig større og større af deres efterladenskaber. Hjemme igen efter en dejlig dag, gemmer skraldemonsteret sig i mørket på Trilles værelse. Hvad skal hun gøre for at få skraldemonstret væk? Forfatter og illustrator er ikke tidligere oversat til dansk

Vurdering

Relevant emne med et spændende tvist i form af skraldemonstret serveret i en lettilgængelig historie med farveglade tegninger

Andre bøger om samme emne

Af nyere miljøbevidsthedsbøger for samme alder findes fx Rappe-skraldebogen af Lotte Salling, der med rim lærer os, hvordan vi genbruger og passer på naturen