Sårbare, rå og udfordrende refleksioner fra en fertilitetsbehandling. For læsere af ny dansk litteratur med fokus på kvinder og kvindens krop

Mia og Emil er kærester og vil gerne have et fælles barn. Mia er i fertilitetsbehandling, og romanen er skrevet som en 9 måneder lang fertilitetsbehandlingsdagbog. Det tager hårdt på både krop, psyke og parforhold, med skuffede forventninger, følelsen af at være forkert, vrede, jalousi, hormonbehandlinger, masturbation og ægudtagninger. Samtidig reflekterer hun over samfundets syn på kvindekroppen, hvorfor behandler man kvinder for mænds dårlige sædkvalitet? Hvorfor er det skamfuldt at blive ældre? osv

Det er meget personligt, sårbart og råt. Sproget er som altid hos Tine Høeg præcist, luftigt og rammer dybt i kroppen, men emnet er på mange måder mere snævert, og det gør måske, at bogen er for en lidt anden læserskare end til Høegs tidligere romaner

Tine Høegs egen Tour de chambre er oplagt som indledende læsning. Der refereres flere gange til Olga Ravns Mit arbejde og Cecilie Linds Mit barn